Albert Philipsen vinder alt

Albert Philipsen vinder alt

VM i cykling Indlæser Albert Philipsen vinder alt 2 minutter Videre Regnjakker i genbrugsmaterialer

Der er en ny junior-verdensmester i linjeløb - og han er dansk!

16-årige Albert Philipsen kørte fra alle konkurrenterne og først over målstregen i juniorernes VM i linjeløb, der lørdag blev kørt i Skotland.

Dermed kan han nu iklæde sig de ikoniske VM-striber.

Philipsen kørte alene over målstregen i Glasgow, efter at han med 15 kilometer igen sagde farvel til seks andre ryttere, som var stukket af fra hovedfeltet. Blandt de syv ryttere var også landsmanden Theodor Storm, som længe kæmpede for en VM-medalje, men til sidst måtte nøjes med en femteplads.

Philipsen stak af på en stigning, og ingen kunne følge ham. Han endte med at have et forspring på over et minut ned til sine nærmeste forfølgere.

- Det var en vild oplevelse med alle fansene. Jeg tænkte bare på alle de hårde timer på cyklen og al den støtte, jeg har fået fra familie, venner og sponsorer frem til det her punkt, siger han.

I det hele taget har Philipsen haft et godt 2023 som junior. Han er i forvejen danmarksmester i linjeløb og enkeltstart på landevejen, mens han også er danmarksmester i mountainbike og cykelcross.

Twelvesixteen.dk