Bedst i test

Vores produkter er blevet testet af både Friluftsfreak og BIKR, to af de mest respekterede testere inden for outdoor og cykling. Resultaterne taler for sig selv: høj komfortexceptionel holdbarhed og flot design, der sikrer, at du både føler dig godt tilpas og ser godt ud, når du er på landevejen eller i skoven.

Men's Baselayers

Det rette baselayer til cykling gør en stor forskel for komforten undervejs på turen, og mange professionelle cykelryttere sværger til et godt cykel-baselayer uanset sæson og vejrforhold. Invester i baselayers til herre her, og oplev selv den unikke komfort, som cykelundertøj af høj kvalitet har at tilbyde. Vores baselayers til cykling er testet af professionelle cykelteams for at sikre dig nogle af markedets bedste produkter, og i sortimentet finder du cykelundertrøjer i flere modeller både med og uden ærmer.

 ---

Hvad er baselayer?

Baselayer kaldes også for cykelundertøj eller svedundertøj og er en helt uundværlig del af enhver cykeltøjsgarderobe, når først du har oplevet de unikke egenskaber og den helt særlige komfort, som baselayer har at tilbyde.

Baselayer bruges som inderste lag under det øvrige cykeltøj og har som vigtigste funktion at transportere sveden væk fra kroppen. Alle sportsfolk og motionister har nok før eller siden oplevet at svede meget under træning og mærke, hvordan sveden får kroppen til at blive kold. Det kan være svært – for ikke at sige umuligt – at få varmen igen, og den kolde fornemmelse er mildt sagt ubehagelig og går hurtigt ud over det gode humør og kroppens præstation. Med vores baselayers til herre holdes kroppen varm og komfortabel, idet sveden lettere fordamper og dermed forsvinder fra kroppen.  

 

Baselayers til cykling i gennemtænkte designs

Selvom et baselayer sjældent er synligt, så spiller det en helt afgørende rolle for de fleste cykelmotionister samt professionelle sportsfolk. Baselayers til herre er geniale året rundt, og du kan med fordel vælge en model med korte ærmer eller slet ingen ærmer i sommerperioden, imens en langærmet model er et godt valg, når det begynder at blive koldere i vejret hen mod efterår og vinter. Vores baselayers til cykling er skabt i nøje udvalgte og ekstremt åndbare materialer, og vi forhandler modeller i flere forskellige farver, så du nemt kan vælge det cykeltøj, der tiltaler dig mest.